Designerne Cecilie Toklum og Ole Yde udstiller smukke og fantasifulde kjoler og sko, i samspil med delikat porcelæn, i Royal Copenhagens Flagship Store på Amagertorv i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
I anledningen af Copenhagen Fashion Week har Royal Copenhagen inviteret designerne Ole Yde og Cecilie Toklum indenfor i den nyrenoverede flagskibsbutik på Amagertorv. Under titlen ”håndværk i verdensklasse” er der skabt en udstilling, der illustrerer, hvordan raffinerede detaljer, smukt design med respekt for historien, og kvalitetshåndværk er fællesnævnere for Royal Copenhagens porcelæn og dansk mode, når det er bedst.
Som en ny tradition, der startede under Københavns Modeuge i februar i år, kan man indtil udgangen af august opleve Royal Copenhagens populære stel Musselmalet Mega i sort, samt en række andre stel og figurer, som nu komplementeres af Ole Ydes fantastiske kreationer og Cecilie Toklums luksuriøse sko.
Ole Ydes kollektion forener tradition, eventyr og femininitet, mens Toklum er stærkt inspireret af ægte Hollywood glamour, film noir og klassiske divaer. Ole Yde og Cecilie Toklum mødte hinanden på Danmarks Designskole, hvor de indledte et samarbejde - mest for sjov, omkring mærket Yde&Toklum. De arbejder nu hver for sig, men er stadig hinandens inspirationskilder. Fælles for designerne er også deres store passion for Royal Copenhagens porcelæn, som de begge samler på.
Ole Yde sælger hovedparten af sine skræddersyede couture kreationer til udlandet, bl.a. Japan, og er meget inspireret af fransk kultur og historie. Marie Antoinette er hans yndlingsmuse og inspirationskilde, og Yves Saint Laurent hans store forbillede og yndlingsdesigner.
Cecilie Toklum lancerede sin første kollektion af glamourøse sko og i foråret 2007, og har siden været på alle skoelskende fashionistaers læber. Toklum by Cecilie Toklum stormer frem herhjemme og har forhandlere over hele verden.
Cecilie Toklum og Ole Yde vil være til stede i forretningen fredag den 8. august mellem kl. 15 og 17.
Udstillingen, som varer fra den 6 – 31. august, kan ses hos:
Royal Copenhagen Flagship Store
Amagertorv 6
1160 København K
Tlf. 3313 7181 samt 3814 9605
Nærmere information om udstillingen fås hos:
Merete Böckel, Projektleder
Telefon: 3814 9621 eller 2298 3215
E-mail mbo@royalcopenhagen.com
Cecilie Toklum
Telefon: 2298 3215
E-mail: cecilie@toklum.com
Ole Yde
E-mail: info@yde-copenhagen.com
Click here for English version.
About Royal Copenhagen A/S
Royal Copenhagen, officially the Royal Porcelain Factory (in Danish: Den Kongelige Porcelainsfabrik), was founded in Copenhagen in 1775 under the protection of Queen Juliane Marie and has been recognised ever since by its factory mark, the three wavy lines above each other, which symbolises the three straits that back then divided Denmark: Øresund, Store Bælt and Lille Bælt.
Royal Copenhagen and Bing & Grøndahl are trademarks of Royal Copenhagen A/S.