DESSERTTALLERKENER

Klassiske desserttallerkener og asietter i unikke udtryk. Find din favorit eller skab en personlig kombination af Royal Copenhagens stel og skab søde stunder med smagfulde desserter.

DESSERTTALLERKENER

Gennem generationer har Royal Copenhagen forfinet håndværket bag enhver steldel og skabt desserttallerkener, som har dannet smukke baggrunde for søde desserter i århundreder. En Royal Copenhagen desserttallerken findes i forskellige håndmalede mønstre og lige så mange forskellige former. Servér dine kager på et snehvidt kanvas med hvide desserttallerkener i Hvid Halvblonde og Hvid Riflet eller vælg et feminint og klassisk, håndmalet mønster med desserttallerkener i Prinsesse – et stel, der oprindeligt blev skabt som testel til hverdagens sm, søde øjeblikke. Blandt andre klassiske stel fra Royal Copenhagen findes der musselmalede desserttallerkener, som med tre forskellige blondemønstre kan skabe alt fra en smuk borddækning med Musselmalet Riflet kagetallerkener til et graciøst og detaljerigt dessertbord med Musselmalet Helblonde. Ønsker du et nutidigt udtryk i borddækningen, kan du med fordel vælge Blå Mega Riflet desserttallerkener. Det forstørrede, blå mønster pryder tallerkener på 17 cm og 19 cm, og der kan vælges mellem desserttallerkener med en bred kant eller en enkel coupe-form. Selv de små, dybe tallerkener i Blå Mega Riflet kan bruges til dessertanretninger. For et romantisk udtryk er de funktionelle desserttallerkener på 22 cm fra Flora-stellet ideelle. Størrelsen på tallerkenerne, som også kan benyttes som frokosttallerkener, lader dig anrette kage og andre desserter uden at skjule de særlige blomstermotiver, som vokser fra den delikate guldkant. Uanset hvilken Royal Copenhagen kagetallerken eller desserttallerken du vælger, er der mange muligheder for at lave en komplet samling eller kombinere steldelene og skabe et unikt udtryk.