Blå Samlerartikler
Hvert år tilføjes nye stykker porcelæn til de traditionsrige Blå Samlerartikler. Nogle fortæller en historie med sit motiv, mens andre bringer en særlig skønhed til uforglemmelige øjeblikke. Alle bliver de en del af din unikke fortælling fra det øjeblik, du holder dem i din hånd.
Blå Samlerartikler for samlere
Hvert år bærer på sin egen unikke historie. Gennem årene har Royal Copenhagens blå samlerartikler fortalt historier om uforglemmelige øjeblikke. Som den lille pige, der fodrer svanerne ved søerne i København, eller den knælende engel fra 1945, der markerer afslutningen på 2. verdenskrig. Hver platte er en fortælling – og uanset hvordan du samler, bliver disse unikke stykker af dansk kulturhistorie også en del af din fortælling.
Blå Samlerartikler fra Royal Copenhagen udspringer af århundredes traditioner og det fineste håndværk. Hvert år bliver nye porcelænsdele lagt til stellet og bliver en del af Royal Copenhagens arv. Blandt Blå Samlerartikler findes blandt andet de klassiske platter, charmerende figurer, ornamenter og lysestager. Marker de særlige mærkedage med Blå Samlerartikler.
Det begyndte i 1888
I 1888 blev idéen om juleplatten, som vi kender den i dag, for første gang udformet. Dengang blev den årlige Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling afholdt i København. Udstillingen var kendt for at være en spektakulær begivenhed, som bragte 1,3 millioner gæster til landet. Den Kongelige Porcelænsfabrik havde skabt en serie af platter til sin stand, der var dekoreret i blåt med fabrikkens logo: kronen og de tre bølger. Omkring denne tid eksperimenterede kunstner ved den Kongelige Porcelænsfabrik, Frans August Hallin, med at skære et relief i plattens støbeform, så det blev muligt at fremstille adskillige platter uden besvær.
En udvidet kollektion
Hvert år bliver nye charmerende figurer, ornamenter og andre artefakter lagt til Blå Samlerartikler. Flere af figurerne trækker tråde til Royal Copenhagens lange porcelænshistorie, såsom juleenglene, der oprindeligt blev lanceret i 1955 i rent, hvidt porcelæn.