Returnering
Returnering
Du har ret til at fortryde købet inden for 60 dage fra den dag, du modtager produktet. Du kan udøve din fortrydelsesret uden at angive nogen særlig grund. Benyt venligst den fortrydelsesformular, der følger med din levering.
Download fortrydelsesformularen her
SEND PRODUKTERNE TIL FØLGENDE ADRESSE:
Fiskars A/S – Royal Copenhagen
Nøglegårdsvej 1
3540 Lynge
Danmark
Levering ved port 8
Att.: Online Shop
BEMÆRK: Du kan ikke udøve din fortrydelsesret ved blot at nægte modtagelse af produktet eller undlade at afhente produktet hos transportøren.
For at vi kan identificere produktet, beder vi dig oplyse ordrenummeret, når du meddeler din beslutning om at fortryde købet. Manglende oplysning af ordrenummer kan medføre fejl eller forsinkelser.
Vi kan kræve dokumentation for, at produktet er afsendt inden udløbet af fortrydelsesfristen. Hvis du returnerer et produkt med post, skal du sørge for, at det er forsvarligt emballeret under hensyntagen til produktets særlige karakter.
Hvis du har modtaget en gratis gave som en del af dit køb, skal denne også returneres. Hvis gaven ikke returneres, og betingelserne for at modtage den ikke længere er opfyldt, fratrækker vi gavens værdi i tilbagebetalingen.
BEMÆRK: Fortrydelsesretten kan ikke udøves ved at aflevere produktet i vores fysiske butikker eller hos vores forhandlere.
BEMÆRK: Du er ansvarlig for eventuelle skader, der opstår under transporten. Bemærk også, at du selv skal betale omkostningerne ved returnering af produktet, medmindre vi har leveret produktet ved en fejl, eller produktet var beskadiget eller mangelfuldt ved modtagelsen.
Vi kan ikke på forhånd oplyse prisen for returneringen, da denne afhænger af produktets vægt, dit valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returfragten mindst vil koste det samme som den levering, du betalte for i Online Shoppen (forudsat at leveringen ikke var gratis).
Produktet skal returneres i god og ubeskadiget stand. Hvis det returnerede produkt er beskadiget eller bærer præg af brug ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dets art, egenskaber og funktion, hæfter du for produktets eventuelle værdiforringelse.
Vi vurderer værdiforringelsen konkret ud fra følgende retningslinjer:
EMBALLAGE
Produktet returneres i ubeskadiget original emballage: 0 % værdiforringelse.
Produktet returneres uden original emballage eller i beskadiget original emballage: ca. 10 % værdiforringelse.
PRODUKTETS STAND
Produktet returneres ubrugt og ubeskadiget: 0 % værdiforringelse.
Produktet returneres i brugt stand: ca. 50 % værdiforringelse.
Produktet returneres beskadiget, eksempelvis med skår eller afslag: ca. 100 % værdiforringelse.
Betalingen for produktet tilbagebetales hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest to uger efter, at vi har modtaget din meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget produktet til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at produktet er returneret – alt efter hvad der sker først.
Hvis du vælger at fortryde købet i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser, tilbagebetaler vi alene købesummen. Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, foretages tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved den oprindelige transaktion.
For yderligere oplysninger om din 30-dages fortrydelsesret kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: