De smaragdgrønne kollektioner - Farverig eksklusivitet
Den betagende smaragdgrønne farve på Royal Copenhagens nye kollektioner har før været en del af porcelænsfabrikkens univers. I slutningen af 1800-tallet blev Musselmalet Helblonde dekoreret i smukke overglasurfarver såsom den velkendte purpur-farve og den levende smaragdgrønne.
I en kunstfærdig fortolkning af to klassiske stel introduceres nu Smaragd Musselmalet Helblonde og Smaragd Musselmalet Halvblonde, der bringer en farverig eksklusivitet til dit hjem.