Spring til indhold

Fri levering ved køb over 500 kr. og fri retur

Gratis gaveindpakning

FAQ

Klik herunder for at finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål. Du kan også se vores Produktpleje vejledning for at finde anbefalinger til de specifikke Royal Copenhagen-stel. Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål på nogen af disse sider, er du meget velkommen til at kontakte kundeservice.

Generelle spørgsmål

Brudgaranti Åben

Læs mere om brudgaranti og hvordan du registrerer dine Royal Copenhagen produkter her.

Klinking Åben

Er det muligt at reparere ituslået porcelæn? Det er ærgerligt at slå sit porcelæn i stykker, og det rejser ofte spørgsmålet om reparation eller klinkning. Der har tidligere fandtes forretninger, som tilbød porcelænsreparationer, men Royal Copenhagen henviser ikke til forretninger, ej heller har vi mulighed for at hjælpe med klinkning.
Royal Copenhagen tilbyder dog brudgaranti på op til tre år fra købsdatoen. Husk at registrere dine produkter her på royalcopenhagen.com – så sender vi et produkt, hvis uheldet skulle være ude.

Collector's Club Åben

Som medlem af Collector's Club har du glæde af en række fordele. Læs mere her.

Termokrus – revner og utætheder Åben

Et termokrus består af to skaller med luft imellem. Selvom porcelænet i et termokus fremstår tykt og robust, er de to skaller hver især tyndere end porcelænet i et ikke-termokrus.
Krusene er dog ikke svagere end andet porcelæn. De kan tåle almindeligt dagligt brug. Skår i dem skyldes almindeligvis, at de har fået et slag, eller at man har overvurderet robustheden. Vi anbefaler dog, at man undgår at stable sine termokrus, før de er kølet helt af efter opvask.
Hvis et termokrus er utæt – det vil sige, hvor der kommer væske ud fra hulrummet - kan det skyldes revner i en af krusets skaller. Det kan også skyldes en defekt lukning af et lille hul, som er i krusets bund. Hullet er lavet af tekniske årsager, og vil blive tætnet med vådrumssilikone, inden kruset tages i brug. Skulle denne lukning med tiden forsvinde, kan det nemt repareres. Man sørger for, at der ikke er mere væske imellem de to skaller ved for eksempel at placere koppen tørt og varmt, med bunden nedad, således at væsken kan løbe ud af hullet eller fordampe. Hullet skal være rent og tørt, og det kan nu tætnes igen ved at fylde det ud med lidt vådrumssilikone.

Bestikafsmitning og ridser Åben

Det er normalt, at en tallerken får spor af brug. Bestikafsmitning og småridser kan forekomme allerede efter første gang, man har brugt en tallerken. Den afsmitning, der kan forekomme ved anvendelse af bestik på porcelænet, kan som regel fjernes med wienerkalk, som for eksempel kan købes hos materialister. Her er det vigtigt at følge brugsanvisningen.

 

Vi har i mange år lavet forsøg med bestik, og der er stor forskel på, hvorledes bestik smitter af på porcelæn og lignende. Noget bestik smitter meget af - og nogle afsmitninger kan være vanskelige at fjerne. Ved mere genstridige afsmitninger, kan man også med held bruge glaskeramisk kogepladerens.

 

Ridser er – som regel - normal slidtage, og de kan ikke fjernes.

 

NB! Wienerkalk og glaskeramisk kogepladerens må ikke anvendes på porcelæn, som er dekoreret med overglasur – f.eks. Flora Danica og Purpur.

OVERENSSTEMMELSES- ERKLÆRING Åben

Overensstemmelseserklæring kan rekvireres ved henvendelse til kundeservice. 

 

It is hereby confirmed that products produced by / for Fiskars Denmark A/S (Royal Copenhagen) which are intended to come into contact with foodstuffs meet all National and International regulatory requirements, including:

 

  • Council Directive 84/500/EEC of 15 October 1984
  • Commission Directive 2005/31/EC of 29 April 2005 amending Council Directive 84/500/EEC
  • Regulation (EC) No 1935/2004 of the European Parliament and of the Council of 27 October 2004 on materials and articles intended to come into contact with food and repealing Directives 80/590/EEC and 89/109/EEC
  • Manufactured in accordance with Commission Regulation (EC) No 2023/2006 of 22 December 2006 on good manufacturing practice for materials and articles intended to come into contact with food
  • Denmark Regulation BEK No. 822 of 26/06/2013 (Food Contact Material Order) Publication date: 29-06-2013. Ministry of the Environment and Food Accession
  • FDA CPG Sec. 545.450 Pottery (Ceramics); Import and Domestic - Lead
  • FDA CPG Sec. 545.400 Pottery (Ceramics); Import and Domestic – Cadmium
  • California Proposition 65 Safe Drinking water and Toxic Enforcement Act 1986
Forskel på 1. og 2. sortering Åben

Royal Copenhagen har gennem mange år udviklet en standard for, hvilken kvalitet vi vil lægge navn til, og vi har nogle meget specifikke kvalitetskrav til det færdige porcelæn. Det kan være rent tekniske krav, og det kan være visuelle krav.
I forskellen på 1. og 2. sortering er der ofte tale om små afvigelser i udseendet på porcelænet. Der vil for eksempel aldrig være tale om afvigelser, som går ud over genstandenes brugsegenskaber. ”Fejlen” på et 2. sorteringsprodukt vil typisk være en lille farvet plet - sort, brun, eller blå - på forsiden af en genstand. Er det på bagsiden, kan der godt være flere, små pletter. Der kan også være tale om en lille skævhed eller uregelmæssighed, som kan anes, men som for eksempel ikke forårsager, at en tallerken vipper på bordet. I mange tilfælde vil de små fejl ikke være særligt tydelige på de ting, vi sorterer fra til 2. sortering.
Ofte er det den meget manuelle håndtering, som er årsag til netop afvigelser fra det ideelle, og forekomsten af 2. sorteringsprodukter er således en naturlig del af porcelænsproduktion. 
2. sorteringsprodukter er mærket med en ridse i glasuren hen over de tre bølgelinjer og forhandles udelukkende i vores egne Outlets.

Arvet porcelæn og fødevaresikkerhed Åben

Royal Copenhagen har altid overholdt de krav og regler, der er fastlagt af internationale og nationale myndigheder som lovgivning vedrørende grænseværdier for anvendelse af bly og cadmium i keramiske genstande, der skal i kontakt med fødevarer. Produktionspraksis er blevet løbende justeret i takt med, at grænseværdierne er blevet reguleret. Det er dog muligt, at nogle af de ældre stel fra Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl og Aluminia indeholder minimale spor af bly og cadmium, som i sin tid blev anvendt hos de fleste virksomheder, der producerede stel og keramiske genstande til servering af fødevarer. Bly og cadmium blev blandt andet brugt til udvalgte farver i underglasur samt i farvede glasurer til bl.a. stentøj og fajance.

Bly i Flora Danica produkter Åben

Dekorationen på Flora Danica er en såkaldt overglasurdekoration. Det vil sige, at dekorationen er malet oven på en allerede blankbrændt porcelænstallerken og derefter brændt ved ca. 870 °C. For at opnå den, for Flora Danica, kendetegnende stoflighed og store farverigdom anvender man denne teknik og brændingstemperatur. Da det blev teknisk muligt i 2021, overgik Royal Copenhagen til at anvende blyfri maling til bemalingen af dekorationerne på Flora Danica.
Det sker, at nogle råmaterialer, som indgår i Flora Danica-farverne, ikke længere er til at skaffe. Der bliver gjort et stort arbejde for, at erstatningsråmaterialer giver præcis det samme udtryk, som den udgåede farve. Vi er her bundet af en kulturarv, og de variationer, som forekommer på Flora Danica gennem årerne, vil således kun skyldes håndværket og de mange forskellige medarbejdere, der har malet dekorationerne.

Kopkanter uden glasur Åben

Ved glasurbrænding af porcelæn er det nødvendigt at fjerne glasuren på genstandenes ståflade.

Hvis dette ikke gøres, vil genstanden smelte fast på brændingsunderlaget.

Tynde porcelænskopper brændes på hovedet, dvs. at deres ståflade er kopkanten, og derfor er det nødvendigt at fjerne glasuren her. Efter brænding poleres kopkanten fuldstændig glat.

 

Med tiden kan te og kaffe forårsage misfarvninger af denne polerede kant - og det er normalt.

Disse misfarvninger kan fjernes med blødt skurepulver, ved iblødsætning i en let klorinopløsning, eller man kan følge et gammelt husråd og bruge en skuresvamp med groft salt.

 

En almindelig maskinopvask er dog som regel nok til at holde misfarvninger væk. Se vores Produktpleje-vejledning for at sikre dig, at dit porcelæn kan tåle opvaskemaskine.

Produktpleje Åben

Se vores anbefalinger til produktpleje for alle Royal Copenhagen-stel HER

Formmæssige uregelmæssigheder Åben

Den høje brændingstemperatur har også stærk indflydelse på formudtrykket af det færdige porcelæn. Når porcelænet brændes, svinder det ca 14 %. Selvom porcelænsmassens sammensætning sikrer, at porcelænet svinder overvejende er ens, kan der forekomme små uregelmæssigheder, da porcelænet er håndlavet.

  

Der er naturligvis grænser for, hvad der er acceptable skævheder, og dette er lagt ind i vores kvalitetshåndtering.

Udseendet på den blå farve Åben

Den høje brændingstemperatur, som porcelænet udsættes for, betyder, at den blå farve reagerer med glasuren. Denne reaktion kan man se som en del af det færdige udtryk. Linjer i fx. Mussel-mønstret, som inden brænding har været lige, bevæger sig sammen med glasuren og den underliggende form. Farve/glasur vil typisk løbe fra "højdepunkterne" ned i "dalene" på det riflede mønster. En lige streg vil blive bølget/uregelmæssig og fremtræde lys på "højdepunkterne". Dette er specielt synligt på Blå Mega Riflet-dekorationer, hvor dekorationerne og reaktionerne er blevet forstørret.

  

Man kan sige, at højtemperatur-reaktionerne giver deres bidrag til porcelænets helhedsudtryk på linje med det håndværk, som man også altid kan se i det færdige produkt.

Porcelænets udseende gennem tiden Åben

Royal Copenhagen begyndte sin produktion i 1775. Gennem årene har der været mange ændringer i produktionen. Fabrikken er flyttet flere gange. Der er blevet brugt forskellige råmaterialer, nye maskiner og ovne, og der har i perioder været mellem 200 og 2000 ansatte. Hver ændring har en indflydelse på udseendet af produktet.
Råmaterialer har for eksempel indflydelse på porcelænets farve. Ovne har indflydelse på dekorationsfarver og glasur. Dekorationer bliver i høj grad påvirket af de ansatte og den stil, der hersker i en given periode, hvor forskellige tiders malere og instruktører har haft en indflydelse på tidens produkter.
Nogle ting, som fremkommer ved skift af maskiner, kan man ikke gøre noget ved. Tallerkner og kopper, som er fremstillet efter 50’erne, vil for eksempel generelt være tykkere end tidligere genstande, da produktionsmetoderne har ændret sig.Vi har henover et kvart årtusinde arbejdet kontinuerligt med kvalitetssikring og intern uddannelse for at kunne levere porcelænshåndværk af højeste kvalitet.
Man vil kunne se forskel på produkter fremstillet i dag, for 50 år siden og for 100 år siden. Det vil ikke kunne undgås. Vores mål er at fastholde samme høje kvalitet og give den samme oplevelse, som vi altid har gjort, mens produktionsmetoder naturligvis må udvikle sig for at følge med tiden.

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Mest populære

Alphabet Collection Assiette, A, 23.5 cm Alphabet Collection Assiette, A, 23.5 cm
Asiet, A, 23,5 cm

Alfabet Kollektion

Udsalgspris 649,00 kr
Alphabet Collection Assiette, B, 23.5 cm Alphabet Collection Assiette, R, 23.5 cm
Asiet, B, 23,5 cm

Alfabet Kollektion

Udsalgspris 649,00 kr
Alphabet Collection Assiette, C, 23.5 cm Alphabet Collection Assiette, R, 23.5 cm
Asiet, C, 23,5 cm

Alfabet Kollektion

Udsalgspris 649,00 kr
Alphabet Collection Assiette, D, 23.5 cm Alphabet Collection Assiette, R, 23.5 cm
Asiet, D, 23,5 cm

Alfabet Kollektion

Udsalgspris 649,00 kr
Alphabet Collection Assiette, E, 23.5 cm Alphabet Collection Assiette, R, 23.5 cm
Asiet, E, 23,5 cm

Alfabet Kollektion

Udsalgspris 649,00 kr
Bliv en del af Royal Copenhagen Collectors' Club og nyd eksklusive medlemsfordele.

It looks like you're visiting from

Would you like to be redirected to your local store for the best shopping experience?

Choose another country