Flora
Flora bærer på smukkeste vis arven fra Flora Danicas historiske blomstermotiver med sig ind i fremtiden. Hver enkel steldel er prydet af en yndig blomst, så frisk som var den netop plukket fra en have i Danmark. Skabt i 2012 af Anja Kragh Vang for Royal Copenhagen.
Flora Royal Copenhagen
Lav en personlig buket af dine yndlingsblomster med Royal Copenhagens Flora, der bringer foråret og sommeren ind i hjemmet. Med et kærligt nik til det ikoniske Flora Danica prydes Flora-stellet af naturalistiske blomster fra den danske have, der på enkelte dele er skabt i monokrome versioner, som viser kunstnernes artistiske tilgang til de smukke motiver.
Det yndige stel er en oplagtgaveidé til eksempelvis mors dageller til enhver samler, der holder af farver og skønne detaljer. Flora fra Royal Copenhagen er en romantisk tilføjelse til en personlig samling. Kombiner Flora med andre stel såsom det klassiske musselmalede mønster, og se hvordan de farverige blomstermotiver skaber en overraskende kontrast til de stiliserede, florale elementer.
Delikate guldkanter
Lav en sommeropdækning på altanen eller i haven, og bring de klassiske højhankskopperud i lyset, hvor de delikate guldkanter skinner i solens stråler. En Royal Copenhagen Flora-kop med underkop rummer 27 cl, og med de mange muligheder for kombinationer af blomstermotiver - fra kornblomst og snerle til iris - kan du skabe et udtryk, der afspejler årstiden og din personlighed.
Tag en højhankskop på 33 cl med til din bedste hyggekrog, og brug den som tekop sammen med den yndige tekande og den charmerende sukkerskål; mere skal der ikke til for at skabe et roligt øjeblik blandt dagens gøremål. Brug det ovale fad som serveringsfad til kage, ost eller frugt. Sæt fadet på bordet sammen med en farverig blanding af tallerkener, som findes i størrelser på 22 cm og 27 cm, og dæk et blomstrende frokostbord eller middagsbord. Lad dine kære vælge deres yndlingsblomst, når de tager plads ved bordet. Med en størrelse på 26 cm kan fadet også bruges som middagstallerken eller steaktallerken.