Lad markante penselstrøg og bløde pasteller mødes, og foren sanseligt krystal og tidløse arkivdesigns. Sammensæt ikoniske mønstre og moderne klassikere i uventede kompositioner. Fortæl din historie, vis dit humør og byd kontraster velkommen.
Oplev hvordan form og funktion forenes i gennemgående detaljer og beslægtede farveuniverser. Udsprunget af den samme arv, skabt af de samme hænder og designet til uendelige personlige udtryk, der på én gang føles gennemførte og ubesværede. Det velkendte og det uventede smelter sammen i en hyldest til kreativiteten. En invitation til at gøre bordet til dit eget – og gøre det farverigt.
Shop the table
Grøn Musselmalet Riflet
Grøn Musselmalet Riflet er et sandt stykke dansk designhistorie. Stellet blev oprindeligt skabt til åbningen af SAS Royal Hotel i 1960, hvor en verden af strømlinet arkitektur og nøje afstemt interiør blev udviklet af Arne Jacobsen. Den ikoniske designer udvalgte i den forbindelse selv Grøn Musselmalets Riflet betagende nuance.
Iris
Iris forener klassiske teknikker med et nutidigt udtryk. Hver steldel sprøjtemales omhyggeligt i hånden, så farven flyder blødt hen over porcelænets overflade. Resultatet er en subtil farvegraduering med både dybde og lethed. Sprøjtemaling har været anvendt hos Royal Copenhagen i mere end et århundrede og kræver den samme omhu og præcision som håndmaling.